Om Lille og Kvik
Kort om Lille og Kvik: Personen bag kameraet, skærmen og tastaturet, de services jeg tilbyder, priser, kontaktinfo mm.
Bio
Flotte billeder og fascinerende videoer har interesseret mig siden mine første videoproduktioner i midten af 90’erne. I starten af 2000’erne gik jeg på filmskole, og troede at det skulle være min levevej.
Foto, video og visuel kommunikation blev dog først for alvor til mere end en interesse da videobånd og filmruller blev skiftet ud med hukommelseskort i slutningen af 2000’erne: Jeg skiftede ingeniørjobbet i byggebranchen ud med en kandidatgrad i design og kommunikation.
Jeg endte med en specialisering i "digitale oplevelser", og har siden da arbejdet fuld tid plus med foto, video, grafik og design af webløsninger.
Foto/video
Jeg fotograferer og filmer begivenheder, steder og bygninger, typisk til brug på internettet, sociale medier, reklamer, mm. Jeg kan hyres til:
- At lave en fotoserie fra en begivenhed, et sted eller en bygning, hvor I frit anvender fotografierne efter
- Løbende at fotografere steder med jævne mellemrum - en samarbejdsaftale
- Lave stemningsvideoer af begivenheder og steder efter aftalt idé og tidsplan
- At lave korte præsentations- og interviewvideoer
Grafik & digitalt design
Jeg sidder bag skærmen og laver flotte designs og fin grafik. Jeg kan hyres til:
- Hjemmesider - både med CMS'er som WordPress eller SSG'er som Astro
- At lave flot grafik/indhold til brug på web og some
- DTP: Design af tryksager
Rådgivning, oplæg og undervisning
Jeg har masser af erfaring med rådgivning, at holde oplæg og stå for kurser/undervisning. Jeg kan hyres til:
- Rådgivning i forbindelse med visuel kommunikation
- At afholde foto/video workshops
- Kurser i webdesign- og webteknik. Mest af alt UI-lir
- Korte oplæg/appetitvækkere - typisk om foto/video/grafisk design med kant og karakter.
Priser
Prisen varierer alt efter opgavens omfang, tidshorisont og aftalte forhold:
- I forbindelse med foto/videopgaver, er der transporttid, tiden i marken og efterfølgende redigeringstid at tage højde for.
- Når det kommer til web/grafik, kan jeg klare det meste fra min arbejdsplads, men kan også tage ud på opgaver.
- Jeg fakturerer som udgangspunkt 800 ex. moms per time
- Der er dog også mange andre afregningsmuligheder: Pris per foto, projektpris, pris for en samarbejdsaftale mv.
Så det bedste du kan gøre er at kontakte mig for en snak og et tilbud på dit projekt: Ring 51331773 eller skriv til hej@stefangrage.dk