Vildskud
Jeg har gennem en årrække lavet foto, video og web for Vildskud, Københavns største festival for uafhængig scenekunst.
Lige før sommerferien 2019, lavede jeg i al hast et website for Vildskud. Det blev til starten på en længere rejse, hvor jeg gennem en årrække stod for webløsningen, fotografere scenekunst til brug på web og SoMe samt lave video for festivalen.
Webløsningen
Webløsningen skulle laves på kort tid, og indeholde en række dynamiske funktioner som f.eks. et festivalprogram. Så jeg foreslog at lave et MVP (minimum viable product) website baseret på WordPress og Miyasaki temaet, og dernæst at fortsætte med udvikling af design og indhold efter afvikling af festivalen.
Jeg gennemløb indholdet på det gamle website, reorganiserede informationsarkitekturen, og genbrugte billeder og tekster fra det gamle site. Jeg tilpassede temaet, så det fik lidt ”vildskud” identitet, udvidede WordPress med indholdstyperne ”specials” og ”forestillinger,” og implementerede filtrering af forestillinger ved hjælp af advanced custom fields, isotopes samt et par små kodestumper.
Fotografering af scenekunst
Jeg har lavet en række fotoserier for Vildskud, som har været brugt på web og SoMe. Jeg har haft fokus på at fange stemningen i forestillingerne, og at lave billeder, der kan bruges til at promovere festivalen og teatergrupperne. Herunder et lille udpluk af billeder, jeg har taget for Vildskud.
Video/digitalt indhold
Jeg har lavet en række videoer for Vildskud, som har været brugt på web og SoMe. Herunder en video til promovering af afslutningsfesten, hvor jeg har filmet, klippet og redigeret videoen.